Nytårsmenu ud af huset 2017


Forret
Kammusling, torsk, Sepiablæksprutte og jordskokker
Jordskoksuppe med torskesouffle herpå røget kammusling, marineret blæksprutte og hasselnødder
hertil hjemmebagt brød og smør

 

Mellemret

Krondyr, tranebær og svampe
Sprængt krondyrsfilet med karl Johan mayo, syltede bøgehatte, tranebær og urter

 

Mellemret

Gris
Braiseret grisekæbe med selleri og pærer, hertil müsli med sprød pancetta


Hovedret

Kalvefilet og kalvepølse med trøffel
 svampe, græskar, skorzonerrod og løg
hertil kartoffel med urter, havgus og bacon og trøffelsauce

Dessert

Æbler, hvid chokolade og havtorn
Mazerinkage med æbler og hvid chokolademousse hertil vanilje pocherede æbler og syltet havtorn, krystaliteseret hvidchokolade og morgenfrue, vaniljeis og havtornsorbet

 

3 slags petit fours til kaffen
Nytårskys med chokolade, små flødeboller med hvid chokolade og trøfler

Pris pr. couvert 450 kr.
 

 

Menuen er lavet helt færdig og skal blot varmes, pakket i engangsemballage med letforståelig
tilberedningsvejledning og anretningsforslag.

Bestilling senest 26/12 2017 – eller før, kapaciteten er begrænset.

Afhentning 31/12 2017 mellem kl. 12.00 og 14.00

Ved bestilling af nytårsmenuen bestilles hele menuen som beskrevet 😊

Med venlig hilsen og godt nytår

 

Lyng Dal familien

 

 

Vinen til maden

Vi kan også være behjælpelige med vinvalget. Disse menu vine kan tilkøbes ved forudbestilling –

Vinene bestilles inden den 26.12.2017.  På afhentningsdagen, vil der herudover, være mulighed
for at lave nogle gode vinkøb
J

                     

2016 Terre Silvate, La Distesa, Marche, Italien – Pris 145 kr. pr. fl.
Druesammensætning: hovedsageligt Verdicchio, men også lidt trebbiano og malvasisa
Spontangæret og lagret på gamle træfade - Ingen filtrering - Øko/Natur
La Distesa er på trods af sin mikroskopiske størrelse 3,5 hektar, den nok mest omtalte producent af Verdicchio Castelli di Jesi. Terre Silvate er deklassificeret til Marche IGT på grund af det lave
svovlindhold.  Det ligemeget. God vin er god uanset om den passer ind i DOC’ens stramme greb eller
bare er helt sin egen.

Lette oxidative noter, nødder, svampe - der fungerer rigtigt godt med jordskokker og røg fra kammusling. Stadig Aromatisk vin, med noter af modne æbler og pærer og en god syre til den cremede suppe.
 

2015 Pinot Auxerrois, Vieilles Vignes, Domaine Schoech, Alsace, Frankrig Pris 120 kr. pr. fl.
Druesammensætning: 100% Pinot Auxerrois - Spontangæret på store gamle træfade - Øko

De 9 hektar vinmarker ligger hovedsageligt i Ammerschwihr og Sigolsheim, og giver små 60.000 flasker årligt. Gården drives i dag af de to brødre Jean-Léon & Sébastien Schoech. Markerne dyrkes 100% bæredygtigt. Der anvendes biodynamisk præperation, og gården er først lige certificeret økologisk -
på vej mod biodynamisk, selvom produktionen har været bæredygtig i en årrække. Samtlige vine er ekstremt aromatiske, men uden undtagelse har vinene en forbløffende lethed, der er usædvanlig for

denne del af Alsace. Frugten er både moden, har sødme og er koncentreret, men stadig syre-præcis

og ren, at slut-indtrykket er friskhed.

 

2015 "Tous Cousins", La Vrille et le Papillon, Ardeche - Frankrig   -   Pris kr. 120,- pr. fl.

100% Syrah - Spontangæret - Ingen fadlagring - Ingen filtrering - Øko/Natur

Meryl Croizier har sammen med sin kone Géraldine etableret vingården der ligger i Ardèche, hvor

de blot 4,5 hektar Vinene gære udelukkende med naturligt forekommende gærkultur og er lavet helt

uden eller med et minimum af svovl. Vinene er hverken klarede eller filtrerede for at bevare så

naturligt et udtryk som muligt. Produktionen er ganske lille.

Mørk, dyb, saftig og frisk vin med let krydrede/ animalske noter og mørk frugt.
Masser af saft og animalske noter til svinekæberne
 

2015 "Grangiovese", Castello di Argiano/v. Sesti, Toscana - Italien   -   Pris kr. 140,- pr. fl.

Druesammensætning: 100% Sangiovese - Gæret på stål og lagret 12 mdr. på gamle slovenske fade
Kun ganske let filtrering - Biodynamisk

Grangiovese laves på gårdens yngste vinstokke, der er for unge til at anvende til Brunello di Montalcino. Vinen lagres i 12 måneder på mellemstore botti. De unge stokke til trods har vinen en enorm bouquet,

og en karakter der er umiskendelig Montalcino.

Giuseppe har i dag udviklet sin egen meget personlige filosofi om dyrkning, vinifikation, økologi og biodynamik. Manden vil ikke sættes i bås som hverken det ene eller andet, men dyrker i praksis sin
vin efter de mest skånsomme principper. Vinene lagres  traditionelt på store og mellemstore botti
(2500 liters slovenske fade) – der anvendes ingen barriques. Sesti’s vine er blandt de mest elegante
og på mange måder letteste fra Montalcino. Der er en kerne af bær og læder, men også en frisk
frugtig og mineralsk finish.
 

2013 Malus Danica, Cold Hand Winery, Danmark – Pris kr. 280 kr

Lavet på: Æbler, 0.375 l. 12% alkohol. 9 gram syre.

Malus Danica 2013 er en kryo-koncentreret æblevin af æblesorterne Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold.

Hver æblesort blev plukket ved optimal modenhed og straks efter presset til most. Denne most blev derefter frosset i et fryselager.

Frysningen og den efterfølgende optøning ved 0 grader udendørs, koncentrerede mosten til en
tyktflydende æblesirup, som meget langsomt koldgærede i vineriet i 15 måneder.

Malus Danica bør nydes afkølet, 10-12 grader.



Nytårschampagnen kunne være:

 

Champagne, Xavier Leconte, Brut reserve, Frankrig – Pris kr. 230,- pr. fl.
Igennem 6 generationer er der blevet dyrket druer til champagne producenterne i regionen.
Det var dog først den 4 generation med Aimé Leconte i spidsen, der begyndte på produktionen
af egen champagne på egne druer. I dag er det Alexis Leconte - barnebarn af Aimé Leconte, der driver vingården.
Med sine beskedne 10,5 ha og et imponerende line-up, har Leconte familien i 3 generationer og
siden 1870 været en toneangivende champagneproducent i Troissy. En samlet årlig produktion
på 80.000 flasker har bevirket, at langt størstedelen af produktionen sælges lokalt. Familien har de
seneste år høstet stor anerkendelse, hvor blandt andre Le Guide de Hachette des Vins har et godt
øje til huset, og har således tildelt Xavier Leconte maksimale 3 glas.

Karakteristika ved champagnerne er sprødheden, maltsmagen og de store givende bobler.